Den dag i dag opfattes intelligens stadig som en rent intellektuel eller opfattende funktion, men de seneste årtiers forskning tyder på, at intelligensen har mange facetter. En af de absolutte hovedmænd bag denne forskning er den amerikanske psykolog Howard Gardner, som tilbage i 1980'erne introducerede ideen om, at der eksisterer flere former for intelligens. Gardner selv definerer intelligens som "evnen til at løse problemer eller skabe produkter, som er værdsat i en eller flere kulturer", men indenfor denne definition arbejder han altså oprindeligt med syv underliggende former for intelligens.

1. Den logisk-matematiske intelligens
2. Den sproglige intelligens
3. Den sociale intelligens
4. Den rumligt-visuelle intelligens
5. Den musikalske intelligens
6. Den kropslige intelligens
7. Den personlige intelligens

Senere forskning af selv samme Gardner peger imidlertid i retning af, at der findes endnu flere former for intelligens. Derfor har han siden hen tilføjet yderligere tre intelligenser, som han mener fuldender billedet af mennesket. Listen over de mange intelligenser betragtes dog langt fra som værende fuldstændig.

8. Den naturalistiske intelligens
9. Den eksistentialistiske intelligens (herunder evnen til at filosofere)
10. Opmærksomhed og koncentration
     

De mange intelligenser arbejder dog sjældent uafhængigt af hinanden, men i stedet støtter og styrker de hinanden. En danserinde vil således kun brillere i sin kunstart, hvis hun har en stærk musikalsk intelligens, så hun forstår musikkens rytmer og variationer, en social intelligens så hun kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum, samt en kropslig intelligens der giver hende smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne. Men hvorvidt Gardner opfatter færdigheder som disse som en intelligens, afhænger af tre ting. Først skal den være til stede i hjernen, så skal den findes i befolkningsgrupper, som har specialiseret sig i den og for det tredje skal vi i evolutionen se en udvikling af intelligensen hos andre dyr end mennesket.

Hvor intelligens før i tiden blev opfattet som noget rent arveligt, så er psykologerne i dag stort set enige om, at den både er biologisk og påvirket af miljøet. Studier af identiske tvillinger og adopterede børn har vist, at arv spiller en vigtig rolle når det drejer sig om intelligens, men hvis den skal komme til udtryk, så er omgivelserne en kritisk faktor. Børn der vokser op på børnehjem, viser f.eks. underudviklede intellekter.

I Gardners teori omkring flere intelligenser er miljø erstattet med kultur. Forskellige samfund sætter pris på forskellige evner, så mens nogle af intelligenserne er højt udviklede hos folk i en bestemt kultur, kan de være underudviklede hos individerne i en anden. Og omvendt. Det er teoriens påstand, at vi har brug for alle intelligenserne i samspil for at virke produktivt i samfundet, samt at vi er født med dem alle sammen. Men allerede inden folkeskolen har vi udviklet dem forskelligt, så børnene ankommer til første skoledag med deres egne intellektuelle styrker og svagheder. Undervisere kan derfor med fordel holde de forskellige intelligenser før øje i klasselokalet, så de fx gennemgår Anden Verdenskrig med både landkort, sange fra perioden, rollespil og oplæsning af en roman fra krigstiden.

Hvis du er interesseret i at teste, hvilke af de syv oprindelige intelligenser du er stærkest i, kan du fx prøve DR's test "Hvordan er du intelligent?", hvor du skal tage stilling til 112 forskellige udsagn omkring dig selv og din personlighed.
 

Den logisk-matematiske intelligens

Den logisk-matematiske intelligens er evnen til at se og genkende mønstre, udlede ræsonnementer, og tænke logisk. Videnskabsfolk og logikere forstår de underliggende principper i et givent system, mens matematikerne manipulerer tal, størrelser og operationer.

Det logisk-matematisk intelligente menneske...

...tænker logisk
...giver konkrete svar
...er god til tal og abstrakte koncepter
...er en rationel tænker
...har videnskabelige indfaldsvinkler
...tænker sort/hvidt
...leder efter mønstre og forbindelser
...laver lister
...er kompromisløs
...får fikse ideer
 

Den sproglige intelligens

Den sproglige intelligens er evnen til at bruge sproget, både modersmålet og andre sprog, til at udtrykke sig og forstå andre. Poeter specialiserer sig i denne intelligens, men den er også høj hos forfattere, fortællere, speakere, journalister, advokater, entreprenører og sælgere.

Det sprogligt intelligente menneske...

...læser, skriver og lytter
...fascineres af ord, deres mening og oprindelse
...lytter til radio
...er god med ord
...har et enormt ordforråd
...er god til at forklare sig
...har evner som underviser
...er en god historiefortæller
...er poetisk
...fortæller anekdoter
...løser krydsordsopgaver
...løser ordgåder
 

Den sociale intelligens

Den sociale intelligens er evnen til at forstå andre mennesker. Det er en færdighed vi alle har brug for, men den er specielt udtalt hos undervisere, sælgere og politikere. Enhver, som i sit daglige arbejde kommer i kontakt med masser af mennesker, har brug for den sociale intelligens.

Det socialt intelligente menneske...

...er en menneskekender
...foretrækker at have selskab
...gruppearbejder
...har mange nære venner
...motiverer andre
...er medlem af klubber
...bemærker andres humør
...bekymrer sig om andre
...er måske en festabe


Den rumligt-visuelle intelligens

Den rumligt-visuelle intelligens er evnen til at repræsentere den rumlige verden for sit indre øje på samme måde som sømænd og piloter navigerer, eller som en skakspiller og skulptør ser ting for deres indre blik. Den rumlige intelligens kan bruges både i kunst af malere og skulptører, samt i videnskaben af fysiologer og topologer.

Det rumligt-visuelt intelligente menneske...

...er opmærksom på visuelle detaljer
...nyder et stort udvalg af kunstarter
...har stor visuel forestillingsevne
...tegner
...laver kruseduller
...er rumligt opmærksom
...har retningssans
...ser film og TV
...forstår diagrammer
...løser puslespil/ser hvordan de forskellige brikker passer sammen
...tager billeder/Optager videoer
...fornemmer farver
...er en god bilist
...er god til boldspil

Den musikalske intelligens

Den musikalske intelligens er evnen til at tænke musikalsk, høre mønstre og genkende dem, huske dem og måske manipulere dem. Mennesker med en udtalt musikalsk intelligens kan mere end bare huske musik med lethed de kan ikke få den ud af deres hoveder. Den er ikke overraskende udtalt hos musikere, sangere og komponister.

Det musikalsk intelligente menneske...

...holder af mange forskellige former for musik
...husker melodien
...har rytmesans
...synger med på sangene
...nynner
...slår med på rytmen
...fornemmer tonehøjden
...er spontant harmonisk
...fascineres af lyde
...bemærker fuglesang og andre naturlige lyde
...er en god danser

Den kropslige intelligens

Den kropslige intelligens er evnen til at bruge hele kroppen, eller dele af den, til at løse problemer, lave noget, eller skabe noget. Denne intelligens er udtalt blandt atleter, skuespillere, tryllekunstnere og dansere.

Det kropsligt intelligente menneske...

...dyrker masser af sport
...er praktisk anlagt
...har hobbyer som håndværk og modelbygning
...skal røre ved tingene
...skal afprøve tingene
...har en god balance
...går meget
...er udendørstypen
...danser
...finder løsningen ved at prøve sig frem
...har svært ved at sidde stille
...har et livligt kropssprog

Den personlige intelligens

Den personlige intelligens er evnen til at forstå sig selv, vide hvem "jeg" er, hvad "jeg" kan gøre, hvad "jeg" ønsker at gøre, hvordan "jeg" reagerer på mine omgivelser og situationer, hvad "jeg" skal undgå, og hvad der tiltrækker "mig". Vi drages mod mennesker med en stærk personlig intelligens, for de har ofte tjek på sig selv og deres omgivelser. De ved ofte hvad de kan og ikke kan, og hvordan de skal løse et problem.

Det personligt intelligente menneske...

...er selvbevidst
...er motiveret
...er beslutsom
...er eftertænksom
...er stille
...foretrækker at arbejde alene
...foretrækker eget selskab
...har tit en dagbog
..."tænker"
...dagdrømmer
 

Da Gardner først i 1990'erne vendte tilbage til sit oprindelige arbejde, begyndte han at spekulere på, om der måske var en ottende intelligens. Den naturalistiske intelligens skulle, ifølge Gardner, være evnen til at klassificere den naturlige verden, forstå forskellige arter, genkende naturens mønstre, og kendetegner store biologer, som fx Charles Darwin. Argumentet for eksistensen af den ottende intelligens er, ifølge Gardner, at vi har haft brug for den naturalistiske intelligens for at overleve, ved at skelne giftige fra spiselige planter, og vide, hvad for nogle dyr vi skulle jage, og hvilke vi skulle spæne væk fra. Den evne findes ikke kun hos mennesker, for andre dyrearter har også brug for den naturalistiske intelligens for at overleve. Og sidst, men ikke mindst, synes hjerneforskningen at støtte eksistensen af den naturalistiske intelligens. Der er visse dele af hjernen, som specielt tager sig af at genkende og navngive ting i naturen.
 

Den naturalistiske intelligens

Evnen til at adskille planter og dyr, og en fornemmelse for andre egenskaber ved den naturlige verden omkring os, som skyer og klipper. Denne færdighed var helt klar vigtig for mennesket i vores tidlige udvikling som jægere og samlere, og spiller i dag en vigtig rolle hos landmænd, biologer, botanikere og kokke. I den moderne verden anvender vi mest denne intelligens til at kende forskel på forskellige gummisko, biler, makeup og så videre.

Det naturalistisk intelligente menneske...

...er observant
...interesserer sig for dyr, insekter, dinosaurer og arkæologi
...bemærker forskellige detaljer
...laver havearbejde
...ser naturprogrammer på TV
...samler
...placerer alt i grupper og kategorier
...er en god organisator
...holder husdyr
...er opmærksom på lugte

 

 

(Kilde: DR m.fl.)